Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS)

PALS retter sig mod alle skolens elever, personale og elevernes forældre. Tiltagene er inddelt i indgribende, foregribende eller forebyggende tiltag afhængig af målgruppens behov og adfærd.

Målgruppen for den danske PALS-model er alle skoleelever på grundskoleniveau. For at opnå høj trivsel kræver det, at alle, der er tæt på børnene i hverdagen, deltager aktivt. Dette er både lærere, pædagoger, forældre, rengøringspersonale, skolesekretær, servicepersonale samt PPR og familiebehandling. PALS omfatter altså hele skolen.

Forskellige indsatser i PALS

PALS er opbygget af forskellige indsatser, der bliver tilpasset de enkelte målgruppers behov. Der indgår en vedvarende dataindsamling, som danner grundlag for beslutning om relevant indsats og justeringen af denne.

Indsatserne i PALS består af:

• Forebyggende generelle tiltag: For alle elever.
• Foregribende støttetiltag: For de elever, der er i risiko for at komme i adfærdsproblematikker.
• Indgribende støtte- og behandlingstiltag: For de få elever, der er i alvorlige adfærdsproblematikker, og som har særlige behov.

De forskellige indsatser er opbygget efter Stepped Care, som er en model for organisering og tilpasning af behandlingstilbud til bl.a. børn og unge med angst.

PALS er en skoleudviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Formålet er at skabe trivsel ved at mindske adfærdsproblemer samt ved at skabe et godt socialt samspil og et godt fagligt læringsmiljø på skolen.

Formålet med PALS er at forbedre læringsmiljøet på skoler ved at styrke elevernes sociale kompetencer og forebygge problemadfærd. PALS involverer alle ansatte, elever og forældre i udvikling og implementering.

PALS kerneelementer

PALS består af en række kerneelementer:

• Positiv involvering
• Gode og effektive beskeder
• Ros og opmuntring
• Gode lærer-elev relationer og elev-elev relationer
• Grænsesætning
• Problemløsning
• Regulering af følelser
• Tilsyn
• Kortlægning

De danske PALS-materialer er tilpasset dansk kultur ud fra amerikanske og norske materialer. Det konkrete arbejde med PALS tager udgangspunkt i skolens udfordringer og muligheder.

PALS-teams

Ved implementering etablerer skolen et PALS-team. Der tilknyttes en vejleder, som underviser og vejleder teamet. PALS-teamets opgaver er bl.a. at:

• Koordinere udviklingsarbejdet
• Iværksætte og evaluere indsatser
• Understøtte forståelse og praktisk arbejde med PALS
• Initiere og evaluere personalets læring

Det teoretiske grundlag for PALS

PALS bygger på teorier om social interaktion, lærings- og udviklingsteori og læringsmiljøets kontekstuelle forhold. Modellen bygger også på strategier for at forebygge eskalerende konflikter i læringsmiljøer.

Implementeringen af PALS er en langsigtet proces. Forskning viser, at en god implementeringsproces bl.a. afhænger af, at skolens personale involveres aktivt i processen.

PALS er i Danmark implementeret på en række folkeskoler.

Implementering af PALS i to faser

PALS bliver implementeret vha. en ekstern PALS-vejleder, som leder oplæringsprocessen på skolen. Modellen implementeres ofte i to faser.

• Første fase er grundlæggende implementering, planlægning og oplæring.
• Anden fase er opfølgning, vejledning og igangsættelse af individuelle støttetiltag.

Danske implementeringserfaringer

I en evaluering undersøger SFI 11 danske skoler, der indførte PALS i 2008. Evalueringen viser, at der både er udfordringer og succeser med at implementere PALS i Danmark. Det nævnes bl.a., at fire ud af fem ansatte på PALS-skolerne oplever, at programmet har forbedret deres evne til at håndtere vanskelige elever. Ifølge evalueringen er implementeringen af PALS en løbende og langsigtet proces, som kræver vedligeholdelse. Det anbefales bl.a., at skolens personale, eleverne og elevernes forældre involveres i programmet, så de oplever ejerskab i forhold til programmet. Det er også vigtigt, at skolens ledelse afsætter tid til, at personalet kan sætte sig ind i programmet (Rasmussen & Olsen, 2012).

Kilder

Rasmussen, P. S. & Olsen, P. S. (2012). Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) – en evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotskoler. København. SFI 12:07.

Danske studier viser, at PALS skaber en positiv udvikling af adfærden, samt at PALS-kerneelementerne virker lovende. Det er påvist, at PALS forbedrer klima i klassen og gavner alle elever uanset deres socioøkonomiske status.

Danske og internationale studier viser positiv effekt af PALS ved øget trivsel og faglige præstationer samt bedre klassemiljø.

SFI konkluderer i dansk en evaluering, at 11 skoler, som har indført PALS, har gennemgået en positiv udvikling, og at klassemiljøet, stemningen og adfærden på skolerne generelt er forbedret. Evalueringen viser ikke signifikante ændringer i forhold til antal elever i specialklasser, afgangselevers karakterer i dansk/matematik og ulovligt fravær (Rasmussen & Olsen, 2012).

Ved projekt med videreudviklingen af de 11 PALS-skoler med fokus på mental sundhed blev der opnået en positiv udvikling i elevernes trivsel. Lærere og sundhedspersonale opnår højere kompetence og arbejdsglæde, og skolerne er bedre til at opspore elever i begyndende mistrivsel (COWI, 2017).
Et registerdatastudie konstaterer, at PALS forbedrer de faglige præstationer. Studiet viser også, at elever fra lav socioøkonomisk status har større gavn af PALS (Jensen, 2020).

Amerikansk metaanalyse påviser positive effekter

En amerikansk metaanalyse af 20 artikler viser moderat positiv effekt i reduktionen af problemadfærd blandt skoleelever, samt at PALS er effektiv til at reducere uønsket elevadfærd på flere aldersniveauer (Solomon et al., 2012).

Kilder

COWI (2017). Media Lyngby. Sundhedsstyrelsen.

Rasmussen, P. S. & Olsen, P. S. (2012). Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) – en evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotskoler. København. SFI 12:07.

Solomon et al. (2012). A Meta-Analysis of School-Wide Positive Behavior Support: An Exploratory Study Using Single-Case Synthesis. Psychology in the Schools. Vol. 49(2).

Simon Skovgaard Jensen (2020). Reducing Inequality through Discipline. Aarhus Universitet.

Social- og Boligstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af indsatsen Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS).

Social- og Boligstyrelsen har lavet en omkostningsvurdering for PALS ved brug af Social- og Boligstyrelsens omkostningsmodel (Socialstyrelsen, 2015). Omkostningsvurderingen bidrager bl.a. med viden om, hvor meget en kommune kan forvente, at det vil komme til at koste at opstarte og drifte PALS.

Omkostningerne er ca. 127.000 kr. pr. år pr. skole

Omkostningsvurderingen af PALS viser, at omkostningerne ved implementeringen er ca. 127.000 kr. pr år for at have PALS vejledning tilknyttet til skolen.

Omkostningsvurderingen er beregnet ud fra et scenarie, hvor en kommune drifter PALS i 10 år og inddrager flere skoler. En uddannet PALS-vejleder kan varetage flere skoler ad gangen. I beregningen indgår 2 skoler, hvormed omkostningerne deles imellem skolerne. Omkostningerne består af uddannelse og løn til vejlederne samt udgifter til diverse materialer, som svarer til behovet for skoler med 200-500 elever.

Læs mere

Læs den samlede omkostningsvurdering af PALS på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Kilde 

Socialstyrelsen (2015). Omkostningsvurdering af Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Odense, Socialstyrelsen.

Læs mere i rapporten om PALS mental sundhed på sbst.dk