Her kan du læse en opsummering af dine valg i guiden. Du kan højreklikke og vælge "udskriv", eller kopiere teksten over i et dokument, for at gemme. Nederst på siden, kan du finde et link til relevante indsatser for borgeren.
Spiseforstyrrelsesdiagnose: Atypisk spiseforstyrrelse
Når en person ikke opfylder alle de specifikke diagnosekriterier for anoreksi, bulimi eller BED, kan de få diagnosen atypisk spiseforstyrrelse. Atypiske spiseforstyrrelse dækker over en række forskellige tilfælde, hvor spiseadfærden er problematisk, og hvor tanker om mad, vægt og krop dominerer personens hverdag.
Selvom personerne ikke passer ind i de typiske kategorier, kan deres udfordringer være ligeså stærke som hos personer med de andre spiseforstyrrelses diagnoser.
Personer med atypisk spiseforstyrrelse kan være lige så påvirkede som dem med typiske spiseforstyrrelser, og det er afgørende, at de får den rette hjælp og støtte. Forskningen tyder på, at atypiske spiseforstyrrelser kan være mere almindelige end de øvrige spiseforstyrrelses diagnoser.
Svær spiseforstyrrelse
Personen har behov for en højt specialiseret indsats
Dine besvarelser peger på at der kan være tale om en spiseforstyrrelse med en særlig sværhedsgrad, der kræver en højt specialiseret indsats. Det er vigtigt, at den leverandør som har ansvaret for indsatsen besidder specialist kompetencer og har solid praksiserfaring med indsatser til personer med svære spiseforstyrrelser.
En svær spiseforstyrrelse er en alvorlig sygdom, som har svære fysiske, psykiske og sociale følger, der kan komplicere forløbet. Personer med svære spiseforstyrrelser kan have et væsentligt nedsat funktionsniveau, og deres samlede situation har en høj grad af kompleksitet.
Kompleksiteten kan eksempelvis vise sig i form af andre psykiske lidelser, følgevirkninger af spiseforstyrrelsen og behov for flere forskellige samtidige indsatser.
Den enkelte, der har den svære spiseforstyrrelse, har ofte et meget ambivalent forhold til at slippe spiseforstyrrelsen og opnå bedring, hvilket stiller særlige krav til de fagprofessionelles faglige og relationelle kompetencer.
Samlet set kan det betyde at personer med svære spiseforstyrrelse ofte vil have et langvarigt og kompliceret forløb.
Det er vigtigt at indsatsen adressere de bagvedliggende udfordringer i personens liv og hvis det er et barn, eller ung er det vigtigt at hele familien får hjælp og bliver inddraget i rehabiliteringen.
Lovgivning - Unge fra 16-17 år
Social- og Boligstyrelsen henviser til, at man med fordel kan orientere sig i f.eks. Barnets lov, lov om social service og sundhedsloven, som kan være relevante i forhold til målgruppen.
Barnets lov § 8 stk. 3 - Systematisk inddragelse af familie og netværk
Barnets lov §§ 5-6 - Barnets og den unges rettigheder
Barnets lov § 18 - Screening
Barnets lov § 19 - Afdækning
Barnets lov § 20 - Børnefaglig undersøgelse
Barnets lov § 32 - Støttende indsatser til børn, unge og familier
Barnets lov § 37 - Støttende indsatser uden samtykke
Barnets lov § 53 - Støtteperson til børn og unge under anbringelse
Barnets lov § 75 - Støtteperson til forældremyndighedsindehaver hvis barn er anbragt uden for hjemmet
Barnets lov § 45 - Omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling under familieanbringelse/døgnophold
Barnets lov § 47 - Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
Barnets lov § 52 - Kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med anbringelse
Barnets lov § 108 - Ungeplan (unge fra 16-18 år)
Barnets lov § 110 - Helhedsorienteret plan (unge fra 16-23 år)
Serviceloven § 86 - Genoptræning og vedligeholdelse
Sundhedsloven § 140 - Genoptræning efter udskrivning fra sygehus
Øvrige problemstillinger (hvis nogen)