Relevante indsatser til personer med svære spiseforstyrrelser

Nogle personer kan på grund af spiseforstyrrelsen have vanskeligheder ved at indgå i sociale sammenhænge, relationer samt udfordringer med at etablere en fast struktur i dagligdagen og håndtere almindelige daglige gøremål.

Derfor spiller social støtte en afgørende rolle i indsatsen, ved ikke kun at fokusere på ernæringsmæssige behov, men også på at støtte borgeren i at navigere i hverdagen, styrke relationer og deltage i samfundslivet.

Den sociale støtte kan varierer afhængigt af borgerens individuelle behov, men kan inkludere rådgivning, hjælp og omsorg. Det kan være i form af bostøtte, ADL-træning samt at styrke borgerens færdigheder i forhold til indkøb og madlavning.

Et vigtigt aspekt er også at forbinde den berørte med lokale fællesskaber og aktiviteter, hvilket kan bidrage positivt til den enkeltes trivsel og deltagelse i sociale fællesskaber.

Det er essentielt, at den person, der yder støtten, er uddannet og har erfaring med spiseforstyrrelser for at sikre den mest effektive hjælp.

Personer med svære spiseforstyrrelser har udfordringer i forbindelse med ernæring og måltider. Her kan måltidsstøtte være relevant. Måltidsstøtte handler om at motiverer personen til at gennemføre spisning og støtte personen i at håndtere negative og ambivalente følelser, der kan opstå i forbindelse med spisningen. Måltidsstøtten har til formål at støtte borgeren i at opbygge og genoprette en form for normalitet omkring mad og spisning. Måltidsstøtte er særligt relevant i forhold til personer der har uhensigtsmæssig eller utilstrækkelig spisning, med diagnoserne anoreksi og bulimi.

Formålet med måltidsstøtten kan varierer. For nogle handler det om at tage på i vægt, mens det for andre kan handle om at håndtere de udfordringer, følelser og tanker der opstår, under og efter et måltid.
Måltidsstøtte kan eksempelvis omfatte støtte til planlægning af indkøb, madlavning og spisning. Måltidsstøtte kan også indebære at man arbejder med forholdet til mad, forbindelse til egen krop, følelsesregulering og indblik i eget følelsesliv samt flere handlemuligheder og færdigheder i spisesituationer.

Måltidsstøtte indebære også at etablere faste spisetider i en rolig atmosfære for at mindske angst. Omgivelsernes struktur og rutine reducerer usikkerheden omkring måltidet og fremmer tryghed for personen med spiseforstyrrelse.

For børn og unge er det centralt at rådgive og træne forældrene eller andre omsorgspersoner i at støtte barnet eller den unge under måltidet, håndtere konflikter og eventuelt modstand mod spisning.

Ernæringsterapi kan supplere måltidsstøtten, hvor en diætist oplyser om kroppens behov, og hjælper med at bryde uønskede spisevaner og fokusere på normalisering af spisning.

Måltidsstøtte handler således ikke blot om ernæringsmæssig støtte, men også om strukturelle og følelsesmæssige forhold.

For at tage hånd om de bagvedliggende udfordringer, der kan ligge bag en svær spiseforstyrrelse, kan det være relevant at støtte personen til at udvikle og vedligeholde sine psykologiske kompetencer og modtage psykoterapi.

Indsatsen bør støtte personen til at håndtere og regulere egen adfærd, vanskelige tanker og følelser med henblik på at øge muligheden for at personen kan leve det liv vedkomne ønsker. Man kan fx arbejde med at fastholde motivationen, at lære at rumme usikkerhed og håndtere vanskelige følelser, øge bevidsthed om egne ønsker for et liv uafhængigt af spiseforstyrrelsen, samt troen på at kunne nå sine drømme og mål.

Psykoterapi tilbydes som en metode til behandling af spiseforstyrrelser, både i form af individuelle og gruppebaserede sessioner. Terapien kan også inkludere familie og netværk. Formålet med psykoterapien er at hjælpe personen med at ændre skadelig adfærd og normalisere spisemønstre. I terapien arbejder man bl.a. med ambivalens, motivation, samt de dybere liggende årsager til spiseforstyrrelsen.
Blandt de terapiformer, der anvendes, er eksempelvis kognitiv adfærdsterapi, narrativ terapi, dialektisk adfærdsterapi, familiebaseret terapi, systemisk familieterapi mm.

Psykoterapien støtter personen i at kunne identificere og håndtere udfordrende adfærdsmønstre, følelser og tanker. Behandlingen kan for eksempel strække sig over en længere periode, hvor fokusset skifter fra spisemønstre til dybere psykologiske udfordringer. Især for personer med langvarige og svære spiseforstyrrelser kan vedvarende støtte være nødvendig for at opnå en bedre livskvalitet.

Kreative udfoldelser i form af eksempelvis musikterapi, kunstterapi, naturterapi og skriveterapi kan være effektive i indsatsen over for personer med svære spiseforstyrrelser. For personer med svære spiserforstyrrelser kan brugen af kreative elementer i indsatsen være hjælpsomt.

Kreative udfoldelser kan være med til at mindske angst hos målgruppen, skabe en sundere kropsopfattelse, styrke selvværd og selvudfoldelse og fremme selvforståelse og selvbevidsthed. Desuden kan kreative udfoldelser give den enkelte nye perspektiver og nye mulighed for at udtrykke følelsesmæssige problemstillinger.

Personer med svære spiseforstyrrelser er oftest påvirket fysisk og mentalt af deres lidelse. Fysisk aktivitet kan være en effektiv metode til at håndtere de fysiske aspekter af disse udfordringer.
Formålet med denne indsats er dobbelt: At sikre nødvendig fysisk genoptræning for dem med svære spiseforstyrrelser, og at gen-introducere fysisk aktivitet på en måde, der forhindrer tvangsmotionering. At genoptage fysisk aktivitet på en sund måde er afgørende, idet visse sportsgrene kan øge risikoen for tilbagefald.

Fysisk aktivitet kan bidrage til at opbygge en sund forbindelse med kroppen, forbedre kropsbilledet, og styrke personens forståelse af kroppens naturlige behov. Fysisk aktivitet har også vist sig at have en positiv effekt på angst, depression, og den generelle livskvalitet.
Fysisk aktivitet bør altid overvejes nøje og føres ud i livet under kyndig vejledning af fagpersoner med særlig viden om svære spiseforstyrrelser.

Fysiske aktiviteter, herunder eksempelvis målrettet træningsadfærd og yoga, bør skræddersys til individets behov og hjælpe med at fremme kropsbevidsthed i fx en genoptræningsplan. Desuden kan fysioterapi/kropsterapi spille en vigtig rolle i behandlingen af spiseforstyrrelser.

Det er vigtigt at personen med svær spiseforstyrrelse så vidt muligt opnår og fastholder tilknytning til skole, uddannelse eller beskæftigelse for at kunne leve et meningsfuldt hverdagsliv med plads til andet end spiseforstyrrelsen.

Det er vigtigt, at indsatsen tager afsæt i personens drømme, ønsker og behov, og skaber sammenhæng mellem de relevante arenaer afhængigt af livsfasen.