Mindfulness (MBSR og MBCT)

Mindfulness kan anvendes bredt til børn og unge med angstrelaterede lidelser samt for studerende og skoleelever. Det kan anvendes til at mindske ængstelse, forbygge ængstelse og til at fremme trivslen. For studerende og skoleelever kan det fx afhjælpe eksamensangst.

Mindfulness kan anvendes bredt i behandling af børn og unge med angst og depressive lidelser samt evt. selvskadende adfærd. Mindfulness kan også anvendes til at mindske ængstelse, forebygge ængstelse eller fremme trivsel hos børn og unge med angstrelaterede symptomer.

Mindfulness er også undersøgt over for børn og unge, som lider af andre diagnoser end angst, fx kræft eller indlæringsvanskeligheder eller har andre mental sundhedsudfordringer.

Ikke alle profiterer af mindfulness

Forskning peger på en klar effekt af mindfulness over for børn og unge med angstlidelser, men viser ikke entydige resultater i studier med børn og unge uden en klinisk angstdiagnose.

Kilder

Kallapiran, K. et al. (2015). Review: Effectiveness of mindfulness in improving mental health symptoms of children and adolescents: A meta-analysis. Volume 20 (Issue 4). Page 182-194. Child and Adolescent Mental Health.

Reangsing, C., Punsuwun, S., & Schneider, J. K. (2021). Effects of mindfulness interventions on depressive symptoms in adolescents: A meta-analysis. Volume 115 (103848) International journal of nursing studies.

Mindfulness trænes ved opmærksomhedsøvelser, som øger evnen til at rette opmærksomheden mod nuet. Der er forskellige metoder inden for mindfulness, fx mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR) og mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT).

Mindfulness træner en persons evne til at rette sin opmærksomhed mod nuet ved at træne opmærksomhed som en muskel. Mindfulnesstræning kan også hjælpe en person til at være mere mindful, hvor det er muligt at distancere sig fra tanker og følelser.

Derudover hjælper mindfulness til at acceptere tankerne og ikke ændre dem. Accepten kan betyde, at børn og unge bliver bedre til at mestre stressende og angstfremkaldende situationer.

Mindfulness som terapi

Mindfulness har terapeutisk potentiale ift. psykiske vanskeligheder. Her fremhæves to metoder for mindfulness-baseret terapi, som hver har sit eget kendetegn. De to metoder er Porre
Mindfulness-based stress reduction (MBSR) og Mindfulsness-based cognitive therapy (MBCT).
I MBSR og MBCT kan øvelserne være rettet mod åndedræts-, krops- og situationsmeditation. Forskellen på de to former for terapi er, at MCBT primært anvendes i klinisk regi, hvor MBSR anvendes i ikke-klinisk regi.

Indhold i en mindfulnesssektion

En mindfulnesssektion består af:

• undervisning
• øvelser
• gruppediskussioner
• hjemmeøvelser.

Øvelserne tager højde for børnenes naturlige behov for bevægelse og fortsætter med at udvikle deres evne til at være opmærksom.

Implementering af et mindfulnessforløb bør have fokus på holdstørrelsen, sektioner og materialer for at sikre et optimalt udbytte. Involveringen af forældre, højt niveau af engegement og små incitamenter er også vigtige elementer. 

I tilrettelæggelsen af et mindfulnessforløb anbefales det, at et forløb består af 8 sektioner. Der er forskellige anbefalinger i forhold til sektionernes varighed samt holdstørrelse og øvelser. Forskel i anbefalinger skyldes blandt andet en opmærksomhed på, at børn kræver mere opmærksomhed end voksne.

Centrale elementer i MBSR og MBCT

Daglig øvelse og underviserens erfaring med mindfulness er centrale elementer i MBSR og MBCT. Mindfulness kan kun læres ved øvelse. Jo mere øvelse, desto nemmere er det at opnå en mindful tilstand. Underviserens solide erfaring i at udøve mindfulness kan gøre det lettere for børnene at lære mindfulness.

Underviseren i mindfulness skal være særlig opmærksom på sproget, når mindfulness undervises til børn og unge og bør tilpasse forløbet individuelt.

Udfordringer ved mindfulness

Udfordringen i MBSR og MBCT er, at de daglige øvelser er vigtige. De udfordringer som kan have betydning for, om man gennemfører øvelserne og fastholder engagementet, kan handle om at huske, have tålmodighed og incitamenter til deltagelse. Hvis mindfulness udøves i en skoleklasse, er det nødvendigt, at der er opbakning blandt det pædagogiske personale. Implementeringserfaringer viser, at det ellers ikke er sikkert, at børnene får et positivt udbytte af mindfulnessforløbet.
Små incitamenter til at øge interessen for at deltage kan være en god ide. Det kan fx være små belønninger som farverige klistermærker eller egen personlig mindfulnessnotesbog (Greco & Hayes, 2008).

Kilder

Greco, L. A. & Hayes, S. C. (2008). Acceptance and mindfulness treatments for children and adolescents: A practitioner's guide. Context Press.

Semple, R. J & Lee, J. (2011). Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Anxious Children: A Manual for Treating Childhood Anxiety.. 34(2): pages 167-172. Child & Family Behavior Therapy. 

Mindfulness har effekt over for børn og unge med angst, som viser sig ved øget trivsel og færre angst- og stresssymptomer. Nogle studier tyder imidlertid på, at ikke alle børn og unge får et positivt udbytte af mindfulness.

Et dansk randomiseret studie har sammenlignet kognitiv adfærdsterapi med MBCT, mindfulness-baseret kognitiv terapi for unge med angst. Studiet inkluderende 26 unge i alderen 18-25 år og viste, at kognitiv adfærdsterapi havde en lidt større effekt, men at begge terapi former reducerede deltagernes selvrapporterede angstniveau både efter 6 og efter 12 måneder. Internationale studier har påvist effekt ved mindfulness-baserede over for nogle angst og depressive lidelser.

Udfordringer ved effektstudierne

Forskere inden for området påpeger flere udfordringer i forhold til at dokumentere virkningen af mindfulness over for børn og unge. Studierne på børne- og ungeområdet er ikke af så høj kvalitet som på voksenområdet. Der mangler bedre studier med flere deltagere på børne- og ungeområdet - specielt i kliniske studier af angstlidelser.

Ikke alle profiterer af mindfulness

Et stort australsk randomiseret kontrolstudie fra 2016 viste ingen effekt af et 8 ugers mindfulness program i forhold til depressive symptomer, ængstelse eller trivsel. Denne manglende effekt skyldes umiddelbart ikke mangler ved implementeringen af programmet, idet flere anbefalinger for implementering blev fulgt.

Kilder

Johnson, C. et al. (2016). Effectiveness of a school-based mindfulness program for transdiagnostic prevention in young adolescents. Volume 81: Page 1 – 11. Behaviour research and therapy.

Kallapiran, K. et al. (2015). Review: Effectiveness of mindfulness in improving mental health symptoms of children and adolescents: A meta-analysis.. Volume 20 (Issue 4). Page 182-194. Child and Adolescent Mental Health.

Reangsing, C., Punsuwun, S., & Schneider, J. K. (2021). Effects of mindfulness interventions on depressive symptoms in adolescents: A meta-analysis.. Volume 115 (103848) International journal of nursing studies.

Piet, J. et al. (2010). A randomized pilot study of mindfulness-based cognitive therapy and group cognitive-behavioral therapy for young adults with social phobia. Volume 51 (issue 5): page 403-410. Scandinavian Journal of Psychology.