Du kan her finde centrale tal om børn og unge med psykiatriske diagnoser fordelt på alder og køn. Du kan se tallene for din egen kommune, sammenligne med andre kommuner eller se tallene for hele landet. Tallene vises som figurer, grafer og kort.
Børn og unge med psykiatriske diagnoser er opgjort som det antal børn og unge i alderen 6-17 år som inden for fem forudgående år, har været registreret med en udvalgt psykiatrisk diagnose i sygehusregi.
*Psykisk mistrivsel: Det præcise tal for børn og unge i psykisk mistrivsel findes ikke i de nationale registre. En indikation på at et barn eller en ung er i psykisk mistrivsel kan være, hvis borgeren har en eller flere psykiatriske diagnoser. Psykisk mistrivsel skal i rapportbanken således forstås som indikationer på psykisk mistrivsel, som afspejles via tal om børn og unge med psykiatriske diagnoser.