Efterværn

Unge i efterværn kan have meget forskellige behov på deres vej til at etablere en selvstændig voksentilværelse og også meget forskellige ressourcer og forudsætninger.

Det skyldes blandt andet, at personkredsen for efterværn rummer unge, der har været anbragt i mange år og unge, der enten først er blevet anbragt eller har oplevet et støttebehov i deres sene teenageår.

Trods mangfoldigheden er det dog karakteristisk, at de unge typisk har haft forskellige vanskeligheder i grundskolen og har svært ved at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde.

Mange oplever også udfordringer med at finde og etablere en fast bolig. De har oftere end andre unge psykiske problemer og er også overrepræsenteret, når det gælder kriminalitet.

Skifter en anbragt ung opholdskommune ved det fyldte 18. år, skal den hidtidige opholdskommune oversende den reviderede handleplan til den unges nye opholdskommune. Den nye opholdskommune skal inden for 30 dage fra modtagelse af sagen også træffe afgørelse om den unges behov for efterværn.

Før efterværnet tildeles skal kommunen – med inddragelse af den unge – foretage en individuel vurdering af den unges støttebehov. Efterværn skal tilbydes, når det må anses for at være af væsentlig betydning for den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået med at modtage efterværn (serviceloven § 76, stk. 1). Det er ikke et krav for tildeling af efterværn, at den unge kan klare sig uden støtte, når de fylder 23 år.

Efterværn kan tilbydes helt frem til den unge fylder 23 år, hvis det vurderes, at den unge har behov for det. Tilbud om efterværn kan ikke tidsbegrænses, men skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål i forhold til den unges behov for støtte, eller når de fylder 23 år (serviceloven § 76, stk. 7).

Da efterværn er et tilbud til unge over 18 år, kan den unge vælge at takke nej. Der gælder dog særlige regler for dette i forhold til unge, der har fået pålæg om at modtage foranstaltninger efter serviceloven.