Traume-Bevidst Tilgang

Traume-Bevidst Tilgang (TBT) er ifølge international forskning en tilgang, der kan styrke samarbejdet med den udsatte voksne i hjemløshed, og som viser gode resultater i indsatser på hjemløshedsområdet.

Traumatiske oplevelser kan medføre, at personer i en hjemløshedssituation har sværere ved at indgå i en tryg samarbejdsrelation med fagprofessionelle eller i andre sociale relationer med det til følge, at deres situation forværres, og at indsatsen ikke får den ønskede virkning.

En traumebevidst tilgang er en bestemt forståelse i mødet med borgeren, der adresserer, anerkender og tager højde for bagvedliggende traumer hos mennesker i socialt udsatte positioner. Forskning viser, at TBT giver et fald i traumesymptomer og misbrug hos personer i hjemløshed, ligesom det har positive effekter på boligstabilitet, fald i farlige episoder samt styrket oplevelse af fysisk og følelsesmæssig tryghed. Herudover har TBT også dokumenteret positiv effekter i forhold til øget arbejdsglæde.

TBT kan være gavnlig for alle personer i socialt udsathed, herunder også personer i hjemløshed, uanset om den enkelte person har et traume, er bevidst om at være traumatiseret eller om, hvad traumet er.

Læs mere:

Anbefalinger til at arbejde traumebevidst i den sociale indsats med voksne

Viden om traumebevidste tilgange i indsatser til socialt udsatte - En vidensafdækning og skitsering af en prototype

Mentalisering og recovery-orienteret rehabilitering

Mentalisering er en tilgang, der støtter fagprofessionelle i at arbejde traumebevidst med personer, der har oplevet traumer.

Ifølge den mentaliseringsbaserede tilgang vil personer, der oplever traumer, have sværere ved at have tiltro til, at andre personer kan tilføre dem noget eller vil dem det godt (epistemisk tillid). Den manglende tiltro kan fejlagtigt læses som om, at personer udsat for traumer er svære at komme i kontakt med og tilbyde hjælp.

Den mentaliseringsbaserede tilgang fordrer, at de fagprofessionelle har den rette mentaliserende indstilling i mødet med borgeren, som bl.a. indeholder åbenhed, balance, empati, nysgerrig og tålmodighed.

Recovery-orienteret rehabilitering er i sin essens også traumebevidst, da udgangspunktet er borgerens ønsker, håb, og drømme for fremtiden, samt hvordan medarbejderne kan understøtte borgerens recovery-proces ved hjælp af deres viden om rehabilitering. Både recovery-orienteret rehabilitering og TBT understøtter borgerens oplevelse af kontrol og ejerskab (empowerment).

Traumer vil ofte være forbundet med tab af kontrol og oplevelse af magtesløshed. Ved at give magten/stemmen tilbage til borgeren kan det virke tryghedsskabende og i sidste ende skabe grobund for øget recovery.

Læs om recovery-orienteret rehabilitering her

Definition af traumer

Traumatisering opstår, når et menneske oplever, at en enkelt hændelse, flere hændelser eller et sæt af omstændigheder er fysisk eller følelsesmæssigt skadelige eller livstruende og derfor indebærer en voldsom følelse af kontroltab. Det afhænger altså af den enkeltes oplevelse/reaktion snarere end typen af hændelse (SAMHSA, 2014).

Typer af traumer

Ordet traume betyder sår eller skade. I denne beskrivelse er der fokus på de psykologiske skader af en voldsom episode, og de kan typisk opdeles i tre typer:

de upersonlige traumer, der kan opstå som følge af naturkatastrofer eller ulykker
de personlige traumer, der kan opstå som følge af vold og overgreb begået af en fremmed
tilknytningstraumer (der også kan kaldes udviklingstraumer), der kan opstå, når en traumatisk hændelse begås af en person med tilknytningsrelation til den udsatte (Bateman & Fonagy, 2019).

Kilder:

Berger, Frøslev-Thomsen et al. (2022). Viden om traumebevidste tilgange i indsatser til socialt udsatte – En vidensafdækning og skitsering af en prototype. København: VIVE
SAMHSA (2014). SAMHSA’s Concept of Trauma and Guidance for a TraumaInformed Approach. (pdf) SAMHSA - Substance Abuse and Mental Health Services Administration.
Bateman, A. W. & Fonagy, P. (Red.) (2019). Handbook of mentalizing in mental health practice (2. Udg.). Washington, D.C.: American Psychiatric Publishing. Karsberg, 2012.

Kontakt

Mette Strunge Dubert

S: Faglig programleder voksenområdet

E: mnsd@sbst.dk

T: 41 73 08 92