Kognitive funktionsnedsættelser beskriver en række udfordringer, der påvirker en persons evne til at bearbejde og reagere på information. Disse nedsættelser varierer i udtryk og intensitet, afhængigt af den underliggende årsag eller det specifikke handicap. Ofte kan personer med kognitive funktionsnedsættelser opleve koncentrationsbesvær, opmærksomhedsforstyrrelser, hukommelsesproblemer og vanskeligheder ved at bevare overblikket. Dette kan også manifestere sig som udfordringer med at strukturere opgaver eller følelser af hurtig udtrætning. Kognitive funktionsnedsættelser kan være til stede i en række forskellige handicapsituationer, såsom hjerneskade, spastisk lammelse, epilepsi, sklerose, fibromyalgi, autisme, ADHD eller udviklingshæmning.

Det er væsentligt at forstå, at "kognitiv" refererer til de mentale processer, vi bruger til at tænke, lære, huske og fokusere. Når disse processer er påvirkede, kan det medføre forstyrrelser i hukommelse, koncentration, opmærksomhed og udviklingen af sociale og sproglige færdigheder.

For personer med spiseforstyrrelser er det ikke ualmindeligt også at opleve yderligere psykiske lidelser, en tilstand kendt som komorbiditet. Dette udtryk beskriver tilstedeværelsen af to eller flere lidelser hos en person på samme tid. I forbindelse med spiseforstyrrelser er de mest almindelige komorbide psykiske lidelser eksempelvis depression, angstlidelse (herunder OCD), personlighedsforstyrrelser, misbrug (primært hos voksne) og psykotiske lidelser. Derudover er selvskadende adfærd også ofte observeret hos individer med spiseforstyrrelser. Det er dog afgørende at differentiere mellem en konkret psykisk komorbiditet og symptomer, der kan være direkte forbundet med spiseforstyrrelsen.

Eksempelvis kan en person, der udviser tegn på tristhed eller angst, opleve en forbedring af disse symptomer, når deres spiseforstyrrelse stabiliseres. Med andre ord kan disse symptomer undertiden være midlertidige og direkte knyttet til spiseforstyrrelsen snarere end en uafhængig psykisk lidelse.

Det er væsentligt at pointere, at den psykiske lidelse og komorbiditet kan være til stede før spiseforstyrrelsen udbrud, opstå sideløbende, eller opstå efter helbredelsen fra spiseforstyrrelsen. I nogle tilfælde kan spiseforstyrrelsen også være et forsøg fra individets side på at håndtere eller undertrykke den psykiske lidelse.

Personer med spiseforstyrrelser og sociale problemer udgør en kompleks problematik. Udover selve spiseforstyrrelsen har nogle personer med spiseforstyrrelser en række adfærdsmæssige og socioøkonomiske udfordringer, som kan forstærke eller være forstærket af deres spiseforstyrrelser. Nogle af de mest udbredte sociale problemer for denne gruppe er omsorgssvigt eller overgreb i hjemmet, social isolation, alkohol- og stofmisbrug, hjemløshed, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og øvrige økonomiske udfordringer.

Dette understreger væsentligheden i at have en helhedsorienteret tilgang i behandlingen og støtten til personen.

Spiseforstyrrelser kan medføre betydelige helbredsmæssige komplikationer, mange af dem somatiske. Disse somatiske komplikationer kan opstå som følge af underernæring, fejlernæring, overdreven udrensning eller motion. Disse helbredsudfordringer kan, i nogle tilfælde, udvikle sig til kroniske somatiske sygdomme, der forværres i interaktion med den underliggende spiseforstyrrelse.

Et centralt eksempel er diabetes. I konteksten af spiseforstyrrelser kan diabetes give unikke udfordringer. Fokus på mad og vægt, kombineret med insulinbehandling, som kan føre til vægtøgning, kan forstærke symptomerne af spiseforstyrrelser. Nogle individer kan undlade at tage deres insulin, hvilket fører til vægttab, men også alvorlige diabetiske komplikationer som hjerte-karsygdomme og øjen- og nyresygdomme. Denne kombination øger risikoen for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Overvægt er også en vigtig overvejelse, især hos patienter med BED (Binge Eating Disorder). Udfordringer med overvægt forværres ofte af mislykkede behandlingsforsøg og samfundets stigmatisering. Overvægt kan føre til flere alvorlige sundhedsmæssige udfordringer, inklusive type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme, som alle kan reducere livskvaliteten og levealderen.