Flowchart - spiseforstyrrelser

Der er tre diagnoser og en ekstra kategori der kaldes atypisk spiseforstyrrelse.

• Anoreksi er kendetegnet ved en voldsom optagethed af mad, vægt og udseende og et intenst ønske om vægttab.
• Bulimi er kendetegnet ved hyppige episoder af tvangsmæssig og ukontrollabel trang til overspisning efterfulgt af kompenserende adfærd som fx opkastning, faste eller overdreven motion
• B.E.D. står for binge eating disorder, som er en tvangsoverspisning, der er forbundet med en følelse af kontroltab, men som modsat bulimi, ikke følges op af kompenserende adfærd, og hermed kan føre til overvægt
• Atypisk spiseforstyrrelse er når personen har mange af de symptomer på de førnævnte diagnoser, men ikke imøde

Anoreksi er en psykisk lidelse, hvor man sulter sig for at opnå en urealistisk lav vægt. Mange dyrker også meget motion eller kaster op eller tager slankepiller. Når man har anoreksi, er man meget optaget af mad, måltider, vægt og krop. Typisk fører spiseforstyrrelsen til et stort vægttab og et lavt BMI.

AN udvikler sig typisk hos unge i puberteten, og de fleste tilfælde debuterer i 13- 20 årsalderen.

Det mest udtalte psykiske symptom er patientens forvrængede kropsopfattelse og manglende erkendelse af at være syg og have behov for behandling

Kernesymptomet ved anoreksi er undervægt opnået ved vægttab eller for børn og unge utilstrækkelig vægtøgning/vækst som følge af utilstrækkelig ernæring. Ofte vil der være undgåelse af madvarer, som personen med spiseforstyrrelsen tror vil give anledning til vægtøgning (typisk kulhydratrige eller fedtholdige madvarer).

Personen har vægtkontrollerende adfærd, som fx intens eller tvangsmæssig motion, faste, opkastninger, slankepiller eller misbrug af afførings- eller vanddrivende midler. Personen vil ofte have en forstyrret kropsopfattelse og –fornemmelse med fedmefølelse og vægtangst, og vægt og krop kan være omdrejningspunkt for selvværdet og den daglige livsførelse.

Borgere med anoreksi er voldsomt optagede af mad og udseende, har et intenst ønske om vægttab samt et forstyrret forhold til krop og vægt, hvorfor de oplever kroppen som tyk, selvom den kan være svært undervægtig.

Der kan ofte i forbindelse med en spiseforstyrrelse være andre problemstillinger, det er vigtigt at tage med i forståelsen af hvilke indsatser og tiltag der skal sættes i gang.

Vælg her, om borgeren har autisme, øvrige problemstillinger (herunder særligt svær grad af spiseforstyrrelse), eller ingen øvrige problemstillinger.

Herunder fremgår eksempler på øvrige problemstillinger. Det er muligt at vælge én eller flere fra listen.

Læs om spiseforstyrrelse og autisme her

Personen har behov for en højt specialiseret indsats

Det er vigtigt at søge rådgivning fra et tilbud eller specialiseret team, der har erfaring med at give indsatser til personer med svære spiseforstyrrelser.

En svær spiseforstyrrelse er en alvorlig sygdom, som har svære fysiske, psykiske og sociale følger, der komplicerer rehabiliteringsforløbet.

Personer med svære spiseforstyrrelser er kendetegnet ved, at de har svære symptomer på spiseforstyrrelsen og deraf væsentligt nedsat funktionsniveau, og at deres samlede situation har en høj grad af kompleksitet.

Den enkelte, der har den svære spiseforstyrrelse, har ofte et meget ambivalent forhold til at slippe spiseforstyrrelsen og opnå bedring.

1. Det er en alvorlig sygdom
2. Der indgår ofte andre psykiske lidelser samtidigt
3. Ambivalens for den enkeltes i forhold til helbredelse
4. Høj kompleksitet forlænger rehabilitering

Svarer til niveau 3 og 4 i Sundhedsstyrelsens niveaudeling …

Det er vigtigt at indsatsen ikke kun har fokus på måltidsstøtte, men også forsøger at adressere de bagvedliggende udfordringer i personens liv. Hvis det er et barn, eller ung er det vigtigt at hele familien får hjælp og bliver inddraget i rehabiliteringen …

Vælg den aktuelle lovgivning for borgeren her.

LOVGIVNING – BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR

Serviceloven § 47 – Systematisk inddragelse af familie og netværk

Serviceloven § 48 – Børnesamtale

Serviceloven § 49 a – Udveksling af oplysninger uden samtykke

Serviceloven § 50 – Børnefaglig undersøgelse

Serviceloven § 52 – Foranstaltninger

Serviceloven § 54 – Støtteperson til forældermyndighedsindehaver hvis barn er anbragt uden for hjemmet

Serviceloven § 55 – Støtte, rådgivning og behandling under døgnophold Serviceloven § 58 – Anbringelse uden samtykke

Serviceloven § 66 – Anbringelsessteder

Serviceloven § 86 – Genoptræning og vedligeholdelse jf. § 44 i samme lov Serviceloven § 140 – Handleplan

Sundhedsloven § 140 – Genoptræning efter udskrivning fra sygehus

LOVGIVNING – BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR

Serviceloven § 47 – Systematisk inddragelse af familie og netværk

Serviceloven § 48 – Børnesamtale

Serviceloven § 49 a – Udveksling af oplysninger uden samtykke

Serviceloven § 50 – Børnefaglig undersøgelse

Serviceloven § 52 – Foranstaltninger

Serviceloven § 54 – Støtteperson til forældermyndighedsindehaver hvis barn er anbragt uden for hjemmet

Serviceloven § 55 – Støtte, rådgivning og behandling under døgnophold Serviceloven § 58 – Anbringelse uden samtykke

Serviceloven § 66 – Anbringelsessteder

Serviceloven § 76 – Efterværn (18-22 år).

Serviceloven § 86 – Genoptræning og vedligeholdelse jf. § 44 i samme lov Serviceloven § 140 – Handleplan

Sundhedsloven § 140 – Genoptræning efter udskrivning fra sygehus

LOVGIVNING – VOKSNE

Serviceloven § 85 – Socialpædagogisk støtte

Serviceloven § 86 – Genoptræning og vedligeholdelse

Serviceloven § 102 – Behandling

Serviceloven §§ 107 og 108 – Midlertidigt og længerevarende botilbud Serviceloven § 141 – Handleplan

Sundhedsloven § 140 – Genoptræning efter udskrivning fra sygehus