Erfaring og forskning peger på, at det er vigtigt tidligt at identificere småbørnsfamilier og kommende forældre i sårbare positioner. Jo tidligere man sætter ind over for begyndende negativt samspil i familien, jo større sandsynlighed er der for at afhjælpe eller vende den negative udvikling.
Tidlige uligheder og forskelle i forhold til udviklingsmuligheder kan have store konsekvenser for barnet gennem hele livet.
En tidlig indsats allerede under graviditeten og i barnets første leveår kan styrke forældrenes kompetencer til at skabe en tryg tilknytning mellem barn og forældre. Det har afgørende betydning for at styrke barnets trivsel, sundhed og udvikling i familien, og dermed forebygge en negativ udvikling samt mindske ulighed.
Hvad kendetegner småbørnsfamilier i sårbare positioner?
Sårbarhed dækker over en række forskellige tilstande og forhold, som hver især eller tilsammen kan påvirke barnet eller familiens trivsel. Der kan være tale om en længerevarende tilstand eller en pludseligt opstået problematik.
Eksempler på længerevarende tilstande kan fx være ustabile boligforhold, ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, svækket helbred eller livsstilsbetingede forhold. Skilsmisse, pludselig opstået sygdom eller dødsfald i familien kan være eksempler på en uventet opstået problematik.
Sårbarheden er derfor ofte en dynamisk størrelse, som både kan have en negativ indvirkning på barnets trivsel og udvikling på kort og lang sigt.
Småbørnsfamilier og kommende forældre i sårbare positioner er en bred og forskelligartet gruppe, hvorfor det er vanskeligt at anslå det præcise omfang. En række indikatorer kan imidlertid pege i retning af sårbarhed eller begyndende marginalisering.
Risiko- og beskyttelsesfaktorer for småbørnsfamilier i sårbare positioner
Studier peger på, at det særligt er risikofaktorer knyttet til forældrene og familielivet, som gør sig gældende hos børn i sårbare positioner med behov for tidlig indsats.
Det sociale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE) har løbende forsket i tidlige indsatser rettet mod sårbare og udsatte børn i alderen 0-3 år. Her peges på en række risikofaktorer, som kan være særligt skadelige for børns udvikling, heriblandt:
- Forældre med misbrug
- Psykisk eller fysisk sygdom hos forældrene
- Vold i hjemmet
- Tidligt forældreskab
- Forældre med lav indkomst eller uden beskæftigelse.
Forskningsresultater viser, at en række faktorer kan fungere som beskyttelsesfaktorer for børn af sårbare småbørnsforældre, heriblandt:
- Opvækst i en kernefamilie med begge forældre,
- Økonomiske, kulturelle og sociale relationer i familien,
- Samhørighedsoplevelser med omsorgspersoner.
Da en stor del af beskyttelsesfaktorerne er relateret til familiens ressourcer, kan tidlige indsatser med fokus på netop forældrekompetencer være med til at styrke disse beskyttelsesfaktorer.
Aktører i arbejdet med småbørnsfamilier i sårbare positioner
En rettidig indsats til småbørnsfamilier og kommende forældre i sårbare positioner er helt centralt for at forebygge ydereligere negativ udvikling.
Kommuner og regioner skal derfor kunne tilbyde dette, og det indebærer, at relevante områder samarbejder på tværs og involveres i indsatsen. Det kan dreje sig om samarbejde mellem jordemoder, myndighedsafdelinger, psykiatri, sundhedspleje, dagtilbud mfl.
Småbørnsfamilier og kommende forældre i sårbare positioner har forskellige problemstillinger, der varierer fra enkeltstående kriser i en familie, over de mere specialiserede problemstillinger til sammenhængende problemstillinger. Det er derfor også forskelligt, hvilken form for indsats de kommende forældre og familierne har behov for.
Et helhedsorienteret løft af småbørnsområdet, er blandt andet karakteriseret ved en tidlig og koordineret indsats. Det vi sige, at forskellige fagområder samarbejder og tager højde for sammenhænge og påvirkninger i familien. Det tidlige samarbejde mellem forskellige fagområder betyder, at der er mulighed for at understøtte og styrke forældrenes ressourcer og kompetencer til at opbygge en tryg tilknytning og relation til deres barn.