Datainformeret og vidensbaseret praksis

At arbejde datainformeret og vidensbaseret kan være med til at sikre kvaliteten af den tidlige indsats til børn og familier i udsatte positioner. Analyse og fortolkning af data kan fx fortælle, om den kommunale tilbudsvifte er dækkende og virksom. Og vidensbaseret udviklings-
arbejde kan bidrage til indsatser af højere kvalitet.

En datainformeret og vidensbaseret praksis kan bidrage til sammenhæng i den kommunale styringskæde; fra oversættelsen af politiske mål til operationalisering i den driftsnære parksis. Og omvendt kan datainformeret resultatdokumentation og evaluering bidrage til formulering af mål på strategisk niveau.

Datainformeret praksis

At arbejde datainformeret handler om at anvende viden fra systematisk indsamlede data efter analyse og fortolkning. Fx kan resultatdokumentation medvirke til at opbygge viden i praksis. Resultatdokumentation kan anvendes på både individniveau og aggregeret niveau:

  • Individdata om fx trivsel gør det muligt at følge barnets progression. Resultatdokumentation giver viden, som fx kan bruges til refleksion blandt fagprofessionelle eller i vurderingen af, om indsatsen er den rette.
  • Resultatdokumentation på aggregeret niveau er de samlede resultater af en indsats – fx mod bekymrende skolefravær – givet til forskellige børn. Det kan være med til at skabe indsigt i, om en indsats har den tilsigtede virkning. Eller om der er behov for at videreudvikle indsatsen for at opnå de ønskede resultater.

Vidensbaseret praksis

At arbejde vidensbaseret handler om at sammenholde og sammenfatte viden fra flere kilder. Eksempelvis perspektiver fra forskning, praksis, borgerne og lokalt indsamlede data i form af resultatdokumentation.

Denne viden kan anvendes i forskellige sammenhænge fx i beskrivelsen af en indsats, evalueringen af en indsats eller når man står i en konkret beslutningstagen i arbejdet med et barn eller en familie.

En vidensbaseret praksis giver altså et stærkt vidensgrundlag for at arbejde med kvaliteten af og forbedre de tidlige forebyggende indsatser.

Det handler om kvalitet og forbedring af indsatser

Kommuner kan øge kvaliteten af deres indsatser og metoder ved at anvende indsatser, der er baseret på eksisterende viden, fx vidensbaserede metoder. Eller kommunen kan vidensbasere de indsatser, de har i forvejen, med fx lovende praksisredskaber.

For at sikre det nødvendige vidensniveau og herigennem forbedre den tidlige indsats kræver det, at kommunen arbejder systematisk med resultatdokumentation.

På denne baggrund kan kommunen fx arbejde med at sikre en dækkende og virksom tilbudsvifte. Resultater for fx målgrupper sammenholdt med kommunens tilbudsvifte kan skabe overblik over, om kommunen har dækkende tilbud. Eller om der er behov for at etablere nye tilbud for at matche målgruppernes behov.

Kompetencer i det datainformerede og vidensbaserede arbejde

Arbejdet med at kvalitetsudvikle og -sikre indsatser og metoder kræver forståelse for og viden om resultatdokumentation, systematisk dokumentationspraksis samt kendskab til egnede dokumentationsredskaber.

Derudover skal man også kunne definere og arbejde med mål for den enkelte indsats (fx øget trivsel) samt succeskriterier for målopfyldelse og indikatorer herpå.

For at kunne sikre brugbare og valide resultater er det afgørende, at kommunale medarbejdere har adgang til relevante dokumentationsredskaber og et IT-system, som understøtter systematisk indsamling af data.

Tværfagligt samarbejde og arbejdet med resultatdokumentation

Deling af resultater på tværs af fagområder kan være en vigtig videnskilde for fælles udvikling af den tidlige forebyggende indsats. Det kan også være relevant at drøfte nøgletal på tværs af fagområder.

Her er eksempelvis Indsatstrappens Nøgletal et velegnet redskab. Indsatstrappens Nøgletal giver mulighed for at følge de mest relevante nøgletal for implementeringen af og arbejdet med den faglige tankegang omkring tidlig forebyggende indsats.

Indsatstrappens Nøgletal

Senest opdateret 08-02-2022

Kontakt

Astrid Lindholm Harlou
S: Fuldmægtig